REKLAME
Elektrificering lyder ofte enkelt på tegnebrættet. Virksomheden udskifter fossile processer med elektriske løsninger, etablerer flere ladestandere eller investerer i nyt produktionsudstyr. Men når planerne møder den eksisterende elinstallation, kan der opstå en udfordring: Der er ikke nødvendigvis tilstrækkelig effekt til rådighed, når behovet er størst.
Det betyder ikke nødvendigvis, at virksomheden mangler energi set over et helt døgn. Problemet kan være koncentreret i forholdsvis korte perioder, hvor flere installationer kræver meget strøm samtidig.
Her bliver batterilagring interessant som en del af den tekniske infrastruktur.
Elektrificering ændrer virksomhedens effektbehov
Det samlede årlige elforbrug er et vigtigt tal, men det fortæller ikke, hvor stor belastningen er på et bestemt tidspunkt.
Forestil dig eksempelvis en virksomhed, der etablerer en række ladestandere til sin bilflåde. Hvis bilerne ankommer omtrent samtidig og begynder at lade, mens produktionen stadig kører, kan det skabe en markant effekttop.
En lignende situation kan opstå, når nyt elektrisk produktionsudstyr installeres i en eksisterende bygning.
Derfor bør kapaciteten i elforsyningen undersøges tidligt i projektet. Hvor meget effekt er tilgængelig? Hvornår opstår virksomhedens nuværende belastningstoppe? Hvor meget ekstra effekt kræver den planlagte udvidelse, og hvor længe varer behovet?
Svarene er nødvendige, før man kan vurdere, om den eksisterende tilslutning er tilstrækkelig, eller om andre løsninger bør undersøges.
Batteriet kan levere effekt, når belastningen topper
Hvis den høje belastning primært opstår i begrænsede tidsrum, kan batterilagring i visse projekter bruges som buffer.
Batteriet kan oplades på tidspunkter, hvor virksomhedens øvrige belastning er lavere. Når forbruget senere stiger, kan den lagrede energi leveres tilbage til virksomhedens installationer og dermed dække en del af den midlertidige spidsbelastning.
Princippet kaldes ofte peak shaving.
Det er imidlertid vigtigt at skelne mellem batteriets effekt og energikapacitet. Det er ikke nok at vide, hvor mange kilowatt-timer batteriet kan lagre. Man skal også vide, hvor meget effekt det skal kunne levere, og hvor længe den ønskede belastning varer.
En kort, kraftig spidsbelastning stiller andre krav end et stort merforbrug gennem mange sammenhængende timer. Derfor bør dimensioneringen baseres på virksomhedens faktiske belastningsdata frem for alene på årsforbruget.
Et BESS-anlæg er ikke automatisk et alternativ til mere netkapacitet
Når den eksisterende elforsyning bliver en begrænsning, er der sjældent én løsning, som er rigtig i alle projekter.
En udvidelse af nettilslutningen kan være den mest hensigtsmæssige langsigtede løsning, særligt hvis virksomhedens effektbehov permanent stiger markant. Andre steder kan ændret driftsplanlægning, intelligent styring eller lokal energiproduktion være relevante dele af løsningen.
Et BESS-anlæg kan være værd at undersøge, når batterilagring kan løse en konkret opgave. HyBESS beskriver blandt andet peak shaving, backup og lagring af vedvarende energi som anvendelsesmuligheder og arbejder med modulære batterisystemer, hvor batteripakker, invertere og energistyring indgår.
Før beslutningen træffes, bør virksomheden blandt andet kende:
- den nuværende og forventede maksimale belastning
- varigheden af de kritiske effekttoppe
- kapaciteten i den eksisterende nettilslutning
- mulighederne for at flytte fleksibelt forbrug
- forventede ændringer i produktion og elektrificering.
Det giver et mere realistisk grundlag for at sammenligne batterilagring med andre investeringer i elinfrastrukturen.
For virksomheder, der står foran en større elektrificering, er det derfor værd at undersøge elforsyningen, før nyt udstyr bestilles og tidsplanen låses. Hvis strømmen ender som projektets flaskehals, er spørgsmålet ikke blot, hvordan virksomheden får adgang til mere energi. Det er mindst lige så vigtigt at vide, hvor meget effekt der mangler, hvornår den mangler, og hvor længe behovet varer.
